+45 69136470

Handelsvilkår

Virksomhedsoplysninger
BedreSignal.dk ejes og drives af:

Weebs Aps
Fuglevænget 13a
8800 Viborg
CVR: 36430664

Kundeservice@weebs.dk
+45 69 13 64 70

Bestilling
Når du taster dine oplysninger er du ansvarlig for at disse oplysninger er korrekte. Weebs er ikke ansvarlig for at varen er sendt forkert hvis de er sendt til de oplysninger du har indtastet.
Hvis de indtastede oplysninger er forkerte, skal du med det samme kontakte kundeservice på ovennævnte telefonnummer eller email.

Leveringstid
Weebs har de fleste varer på eget lager. Nogle varer kan dog ligge på fjernlager, men dette vil være tydeligt anvist på produkt siden. Weebs bestræber sig på at kunne levere inden for maks. 3 hverdage. Ved bestilling mandag til torsdag inden 15.00 samt fredag inden 11.30 kan vi i de fleste tilfælde levere nærmeste hverdag.
Vi afsender ikke til udlandet.

Betaling
Weebs tilbyder at betaling med, Dankort, Visa, Mastercard og Mobilepay. 
Weebs trækker først beløbet når ordren bliver afsendt fra lageret.

Du kan desuden betale med Viabill:
Denne betalingsform tilbyder vi i samarbejde med Viabill og er tilgængelig efter et vellykket kreditcheck. Se mere om betingelser og priser for betaling med Viabill faktura påwww.viabill.dk. Hvis du ikke bliver godkendt, beder vi dig betale med en af de andre betalingsmetoder. Aftalen om betaling hos Viabill bortfalder, hvis du fortryder dit køb inden for fortrydelsesfristen, jf. forbrugeraftalelovens § 26.

Kortgebyrer opkræves virksomhedskort og kort udstedt uden for EEA (European Economic Area)
VISA/Dankort
Transaktionsbeløb kr. 0,00 - 50,00 pålægges kr. 0,70
Transaktionsbeløb kr. 50,01 - 100,00 pålægges kr. 1,10
Transaktionsbeløb kr. 100,01 - 500,00 pålægges kr. 1,39
Transaktionsbeløb > kr. 500 pålægges kr. 1,39 + 0,00 % af beløbet

Mastercard, VISA, VISA Electron 1,50 % af transaktionsbeløbet

Mastercard, VISA, VISA Electron (udenlandsk) 2,95 % af transaktionsbeløbet, min. kr. 1,95 pr. transaktion

Fortrydelse
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. 

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på mail kundeservice@weebs.dk, telefon 69 13 64 70 eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering
Du skal sende din vare retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre.
Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: 
Weebs Aps, BedreSignal
Fuglevænget 13a
8800 Viborg
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale

Reklamation
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. 
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Tilbagesendte varer som ikke indeholder fejl
Ved indsendelse af defekte eller forkerte varer, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden ikke konstateres (eller fejlen ikke er omfattet af garanti / reklamationsret), vil varen blive tilbagesendt til kunden og i enkelte tilfælde kan der være pålagt et test- eller ekspeditionsgebyr. Gebyret er kr. 350,- pr. time inkl. moms, dog minimum 1 time. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning. 

Varen sendes til:
Weebs Aps, BedreSignal
Fuglevænget  20
8800 Viborg

Oplysninger før køb
Har du spørgsmål til en varer og handelsvilkår er du meget velkommen til at kontakte kundeservice som hjælper dig til at finde det rette produkt. tlf: 69 13 64 70

Registrering af oplysninger
Weebs registrerer oplysninger, der er et naturligt led i virksomhedens drift. Navn, adresse, telefon nummer, mail bliver indsamlet for at kunne afsende varen. Ingen oplysninger sælges eller videregives til tredjemand. 
Den dataansvarlige på www.bedresignal.dk er Weebs Aps.
Som registreret hos Weebs Aps, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: kundeservice@weebs.dk.

Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice@weebs.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her:http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Cookies
På hjemmesiden bruger vi cookies, disse hjælper Weebs med at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre.
Det er muligt at modtage nyhedsmail fra Weebs. Du kan altid tilmelde dig og modtage gode tilbud eller deltage i en konkurrence. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsmail kan du altid framelde det igen.
Weebs gemmer en kopi af din faktura i 5 år.
Ønsker du at vide hvilke oplysninger Weebs har liggende fra dig, så kontakt kundeservice.

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.

Acceptér