Returnering af varer

Fortrydelse
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. 

Du har 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen kan gives på mail kundeservice@weebs.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering
Du skal sende din vare retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre.
Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betyder det, at du ved fortrydelse af købet kun får en del af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: 
Weebs Aps, BedreSignal
Fuglevænget 20A
8800 Viborg
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale

Reklamation
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. 
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Tilbagesendte varer som ikke indeholder fejl
Ved indsendelse af defekte eller forkerte varer, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden ikke konstateres (eller fejlen ikke er omfattet af garanti / reklamationsret), vil varen blive tilbagesendt til kunden og i enkelte tilfælde kan der være pålagt et test- eller ekspeditionsgebyr. Gebyret er kr. 350,- pr. time inkl. moms, dog minimum 1 time. Testgebyret beregnes på baggrund af tid forbrugt i forbindelse med test og fejlsøgning. 

Varen sendes til:
Weebs Aps, BedreSignal
Fuglevænget  20A
8800 Viborg

Vi bruger cookies

Nogle cookies er strengt nødvendige, for at hjemmesiden fungerer. Derudover anvender vi cookies til statistiske formål og til markedsføring. Oplysningerne kan deles med tredjepart (tredjepartscookies). Ved at klikke videre på siden, giver du samtykke til anvendelsen af disse cookies. Du kan læse mere om cookies her: http://minecookies.org/information-om-cookies/. Du kan læse om, hvordan man kan blokere eller slette cookies her: http://minecookies.org/cookiehandtering/. Du kan læse mere om, hvordan www.bedresignal.dk anvender cookies her: https://www.bedresignal.dk/handelsvilkar.

Acceptér